Vores sprog er med til at få vores stressniveau til at stige

”Jeg har meget travlt.”

”Jeg har kun to minutter, inden jeg bliver nødt til at løbe til…”

”Jeg bliver nødt til at skynde mig, at … fordi jeg skal nå… ”

”Jeg har ikke tid til at se på opgaven før … hmm… om et par uger. Måske.”

”Jeg har virkelig nok at se til.”

”Jeg har utroligt meget om ørerne”

”Det kan jeg ikke nå, fordi jeg skal… ”

”Min hverdag er meget travl, og mine weekender er bookede.”

Ovenstående, eller tilsvarende vendinger bruger vi dagligt. Og som regel flere gange om dagen. 

Gennem sproget og vores daglige dialog skaber, og fastholder vi en fortælling om, at vi har så utroligt travlt, og at der er så utroligt mange ting, vi skal nå. 

Kalenderen og uret, og dermed tiden, er ophøjet til guder og vismænd, vi pisker rundt for at stille tilfreds.

Når vi gentagne gange siger, at vi har så travlt, indlejrer vi denne overbevisning dybt i vores sind. Som en selvopfyldende profeti ender vi med at føle os mere stressede, end vi måske i virkeligheden er. Vores mentale opfattelse af travlhed, altså det vores hjerne ”hører” og agerer ud fra, bliver en udfordrende fjende, der både skaber og fodrer vores stressniveau.

Vores livskvalitet, mentale velbefindende og stressniveau ville have det langt bedre, hvis vi holdt op med at sige, at vi har så travlt. Og det er et fælles ansvar.

Det er ikke sjældent at jeg støder på påstanden om, at livet i et moderne samfund er lig med et liv i travlhed og konstant hektisk aktivitet. At det er et livsvilkår, vi ikke kan ændre på.

Sådan er det sjældent formuleret. Det er som regel pakket lidt ind, og så bruges der lidt andre ord, men skåret ind til kernen, er det budskabet.

Det er sandt, at livet som voksen medfører, at der er en række opgaver og pligter, herunder dit job, du er nødt til at udføre for at din hverdag, og liv i øvrigt kan og skal fungere, men det betyder ikke, at vi bliver nødt til at styrte ad sted, eller at hele livet er en lang kronisk travl og hektisk tilstand.

Det er ikke kun opgaverne på arbejdet, der får lov til at indgå i fortællingen om, hvor travlt vi har det. Det gør alt det, der foregår derhjemme, i skolen, fritidsaktiviteterne og det sociale liv også. Alt bliver hældt ned i puljen og indgår i opfattelsen af, at vi har så travlt så travlt.

Selv gennem vores toneleje formår vi at underbygge selvfortællingen om, at vi har travlt. Det gør sig særligt gældende når vi skal lave aftaler, og vi tager vores kalender frem. Enten taler vi i et højt forceret og hektisk toneleje om, hvor mange ting, der står i kalenderen, og som er en hindring for at lave en aftale. Eller også taler vi opgivende, nogle gange på både ind- og udånding, når vi åbner vores kalender med en bemærkning a la ”Det ser temmelig håbløst ud”.

Sprogets betydning for vores hjerne og sind

Jeg har tidligere skrevet om vores sprog, og måden vi bruger ord på, og kommer sikkert til at skrive om det igen.

Ord er ikke kun ord, og er langt fra så uskyldige, som vi (måske) tror.

De fortællinger vi fortæller os selv om vores liv ”hører” vores hjerne, og da den vil gøre alt for at hjælpe os i livet, gør den, lidt forsimplet, to ting:

den lagre informationen/sætningen som en sandhed for dig, og vil gentage det for dig ”for det er øjensynligt hjælpsomt for dig”.

den vil lede efter beviser på, at det er sandt, og vil finde dem i selv de mindste sprækker. Igen for at hjælpe dig.

Så kører spiralen, og hvis vi ikke troede på det i første omgang, så vil gentagelserne sikre, at du bliver overbevist.

Den måde at betragte sit liv på går ikke kun ud over os selv om enkeltindivid. Vi siger det højt hele tiden til alt og alle, og får i øvrigt det samme tilbage. Vi bruger stort set de samme formuleringer, så på den måde hjælpes vi ad med at tale hinanden ind i et fælles narrativ. Og fastholde os der.

Der er nu ingen grund til at få dårlig samvittighed eller føle skyld, for de fleste af os gør det ubevidst fordi, resten af ”flokken” gør det, og vi er i den grad sociale væsner (flokdyr).

Det er blevet en anerkendt præmis for vores liv at have travlt, og ikke nok med det, så er der en god portion prestige i at tage del i den nationale vi-har-så-travlt-historie. Det understøtter vores selvforståelse af at være vigtig og betydningsfuld. At være nogen, og ikke mindst være lige som de andre.

”Her hos os har vi altid meget travlt”

”Kan du lide at have travlt?”

”Kan du lide at have mange bolde i luften?”

”Vi sætter pris på grin og humor i en travl hverdag”

”Du skal forvente en travl og tempofyldt hverdag”

De fem udsagn er hentet fra jobannoncer, og jeg skulle kun bruge et par minutter på at finde dem.

Det understøtter (desværre) mit udsagn fra lige før om, at der er prestige i vores nationale travlheds-beretning. Så meget, at virksomheder i jobannoncer føler sig kaldet til at prale med, hvor travlt de har, og bruge det som et signal om, at ”vi er en succesfuld virksomhed”. Og de medarbejdere vi søger, skal være villige til at sætte deres mentale tilstand på spil samt øge deres stressniveau, hvis de vil ansættes her.

Ud over, at jeg kunne mærke, hvordan jeg fik en knude i maven og mit stressniveau steg blot ved at læse jobannoncerne, så køber jeg af flere grunde ikke ind på, at det en ufravigelig præmis for at være på arbejdsmarkedet i dag.

Det er dejligt, at virksomheder har nok at lave, respekt for det. Hvad jeg ikke har respekt for er, hvis fortællingen om hvor travlt de har, stolt bæres som en gylden krone uden at undersøge, om det nu også er sandt.

Hvis en leder hører at medarbejderne nærmest som robotter hele tiden siger, at de har meget travlt, så bør pågældende leder hurtigst muligt undersøge, hvad årsagen er til den generelle oplevelse, og hvad det er for opgaver, der giver anledning til den opfattelse.

Hvad angår de jobannoncer jeg refererede til lige før, så ville jeg personligt aldrig søge ansættelse i en virksomhed, der på forhånd skilter med, at her skal al gang foregå i løb.

Et arbejde tager 37 timer – og dermed opstår pseudoarbejde

Det er ikke kun vores nationale selvfortælling, der er skyld i vores følelse af at have travlt. En stor del af forklaringen skal også hentes i den måde, vores arbejdsmarked er skruet sammen på i dag.

Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen introducerede os til begrebet pseudoarbejde, som er defineret ved opgaver, der ikke skaber nogen reel værdi og som savner en mening, både for dem, der udfører det og deres kolleger.

Der er utroligt meget pseudoarbejde på de danske arbejdspladser, og der er en masse opgaver og regler, der mangler al form for sund fornuft.

En af forklaringerne kan findes i udviklingen på arbejdsmarkedet.

Før i tiden – og her er vi tilbage til tiden fra starten af den industrielle revolution og frem til ca. 1950’erne, kunne ledere, i langt de fleste jobs, dokumentere deres ansattes effektivitet ved at tælle antal enheder, de havde produceret i løbet af en arbejdsdag. Da rigtig mange jobs foregik ved en produktionslinje, der kørte i 3-holdsskift, havde de ansatte ikke problemer med at ”fylde” arbejdsdagen ud.

I dag er ca. 80 procent af arbejdsstyrken beskæftiget indenfor de tertiære fag. Det vil sige jobs, der ”producerer” service- og tjenesteydelser. Den form for arbejdsopgaver lader sig ikke sådan lige tælle, så den eneste måde en chef kan dokumentere effektive ansatte på, er ved at ”tælle” antal timer brugt bag skærmen. Det siger bare intet om, hvor produktive de ansatte er, så derfor insisterer ledere på, at arbejdet tager 37 timer. Mindst. Og lederne skal kunne se deres ansatte mens de sidder bag skærmen, for så er de sikre på, at der bliver lavet noget.

Det er noget vrøvl, og en tåbelig måde at tænke arbejde og opgaver på, for det er den direkte metode til at opdyrke pseudoarbejde. Hertil kommer, at det er en decideret mistroisk attitude overfor de ansatte.

Og i den forbindelse vil jeg understrege, at udfyldelsen af et utal af rapporter og excel-ark IKKE er gangbar dokumentation for produktivitet. Det er en politisk opfindelse stort set alle ansatte i det offentlige lider under.

Alle jobs indeholder perioder, hvor der er meget at lave og andre perioder, hvor der ikke er så meget at lave. Om perioden er sæsonbestemt, eller om det er i løbet af ugen eller dagen er underordnet. Faktum er, at der ikke altid er hektisk travlt.

Men da vi ikke må gå hjem når vi er færdige med vores opgaver, fordi vores arbejde SKAL fylde det antal timer ansættelseskontrakten angiver, ja så begynder vi at opfinde opgaver, måske ligefrem projekter, vi kan fylde tiden ud med.

Begge dele er lige slemt, for hvorfor skal vi spilde tiden på opgaver og projekter, der ingen værdi har? Hvorfor vil en leder betale for det?

Det er utroligt stressfyldt at skulle se ud som om man har travlt, når man ikke har det, og det er i det limbo, at opgaver uden værdi skabes.

Problemet er, at når vi først har ”opfundet” opgaven, så bliver den reel, og som de pligtopfyldende mennesker vi er, så føler vi os forpligtiget til at føre den til dørs. Opgavebunkerne vokser, og det samme gør vores oplevelse af at have vanvittigt travlt, og det er sådan set ikke forkert, men det er en ganske unødig tilstand.

En leder bør løbende sikre sig, at de opgaver, der udføres, har værdi, og ikke opgaver a la ”det-kunne-da-være-sjovt/interessant-at-finde-ud-af…”

Hvis lederen, og medarbejderne, kan identificere pseudoarbejde, bør det fjernes. Især hvis samme leder ønsker at have medarbejdere med et lavt stressniveau, samtidig med at de ansatte løser værdifulde opgaver til gavn for virksomheden. Altså valuta for pengene.

Hvis ledere, ansatte og arbejdsmarkedet som helhed holdt op med at insistere på:

• at arbejdet SKAL fylde et bestemt antal timer
• at vi KUN kan dokumentere produktivitet ved antal timer brugt bag skærmen og/eller rapporter udfyldt
• at vi SKAL være på arbejdspladsen hele tiden
• at succes kun kan udtrykkes gennem en fælles fortælling om, at vi har så travlt så travlt

Bliver der samtidig bliver luset ud i pseudoarbejdet, vil der frigives en masse energi, overskud til det værdifulde. Bonussen er, at der falder en mental ro over de ansatte.

Det vil også være en rigtig god ide at vedtage flere perioder over en uge, hvor der IKKE holdes møder, og at møder i øvrigt skal afholdes indenfor en snæver tidsramme. Og i den forbindelse også vedtage, at alle medarbejdere SKAL kunne arbejde uforstyrret i flere sammenhængende timer på dagen, så vil der komme langt mere ro på de ansatte, produktiviteten og kreativiteten vil stige.

Travlhed er en del af livet, men…

…det er ikke en sandhed for hele livet hele tiden.

Mens travlhed er en del af livet, er det vigtigt at være bevidst om vores mentale opfattelse af travlhed og arbejde på at finde en sund balance. Ved at prioritere vores tid og tage vare på vores mentale velbefindende kan vi bryde den stressende cyklus og skabe et mere afbalanceret og tilfredsstillende liv. Så næste gang du hører dig selv sige, "Jeg har så travlt," så spørg dig selv, om det virkelig er tilfældet, og om det er blevet en vane at sige. Undersøg om der er måder, du kan skabe mere ro og balance i din tilværelse.