22/12/2021

Tanker om nytår, 2021 og 2022

Én gang om året er der ét bestemt ur, der får den fulde opmærksomhed fra næsten alle borgere i landet. 

Når rådhusklokkerne slår deres første slag ved midnat den 31. december, sker der to ting:

Askepot skal skynde sig hjem fra fest.

Og vi andre tager fat på 365 ubeskrevet dage.

Jeg havde på et tidspunkt en kollega, der var vild med mandage. For ham betød de, at han havde 5 fulde ubrugte dage til at nå en masse af de opgaver, han ikke havde nået ugen før.

Om han har samme holdning til 1. januar og alle de dejlige og ubrugte dage, der ligger og venter, ved jeg ikke, for jeg har aldrig spurgt, men det vil være oplagt at tro.

Jeg kan godt følge ham i hans tankegang. Der ligger mange muligheder i et helt ubeskrevet blad (år).

De prøvelser verden har været igennem de sidste par år, og som vi stadig står midt i, har medført, at jeg har reflekteret mere over, hvad jeg vil have mere af eller mindre af, og hvad jeg vil bruge min tid på. Hvad jeg har lært, hvad jeg har opnået, og hvordan jeg sætter det i spil i mit liv fremadrettet.

I dette indlæg har jeg nedfældet et (meget) lille udsnit af de tanker, jeg går og gør mig.

Nysgerrig undren over den måde vi fejrer nytår, og mine egne tanker omkring denne aften.

Eftertænksomhed over dét året har lært mig, og givet mig.

Tanker og refleksioner om, hvad jeg ønsker at gøre, opnå, sætte pris på i året der kommer.

Jeg håber, at noget af det vil inspirere dig til at tænke nogle tanker om dig og dit liv.

Nytårsaften er blot én af årets mange overgange

Egentlig er der ikke forskel på datoerne 31. december og 28. februar. Begge er fastsat af os mennesker, som en overgang fra én periode til en anden.

Den ene markerer overgangen til et nyt år, den anden markerer afslutningen af vintermånederne og overgangen til forårsmånederne.

Men hvor den 31. december er en overflod af festivitas, så passerer den 28. februar fuldstændig ubemærket.

Hele året har vi en række overgange fra en periode til en anden, der kun har mening og betydning for os mennesker. Jorden og naturen er ophøjet ligeglade.

Men for os mennesker har alle de overgange og fastsættelse af tid stor betydning.

Det giver mening, at vi har de forskellige tælleenheder, når vi skal holde styr på tid, dato, dag, måned år.

Det gør det også en hel del lettere at fastsætte et tidspunkt for, hvornår vi mødes.

Et mødetidspunkt, der lyder sådan her ”vi mødes næste gang månen er delvis fuld ved den frønnede bøg” vil nok betyde, at der ikke vil være mange, der mødes, og nogen vil nok komme til at vente længe.

Det er altså helt logisk, at vi har udviklet tidsangivelser og perioder, der deler vores liv op.

Men hvorfor skal lige nytåret fejres så overvældende? Personligt synes jeg det vil give mere mening, hvis vi fejrede den 28. februar. Det er der, hvor vi går fra vinter og dvale, til forår og spiring. Naturen begynder at vågne igen. Den kommer til live, og det er, når den er i live, at vi mennesker kan høste af naturen. Finde den føde, der er vigtig for vores overlevelse.

Onde ånder kan åbenbart ikke lide larm

Som jeg skrev i indledningen, så tager vi fat på 365 (hvert 4. år 366) nye friske og ubrugte dage. Det bliver dermed en tid, hvor vi kan håbe og drømme om, hvad fremtiden vil bringe os.

De håb og drømme skal ikke gerne forstyrres af onde ånder.

Gennem århundreder har mennesket markeret nytåret med larm og ballade. I gammel folkeovertro har det særligt været vigtigt at være på vagt, når noget slutter, og noget nyt skal begynde.

I overtroen lyder det, at onde kræfter altid ligger på lur efter at få fat på menneskene, og i overgangsfaser fra en tilstand til en anden var (er) mennesket særligt sårbare. I denne skrøbelige tilstand skulle det være lettere for onde kræfter at få fat på os.

Onde kræfter er øjensynlig meget lydsensitive, og ifølge kinesisk folkeovertro også lyssensitive. Hvis vi laver vildt meget larm, så bliver de onde kræfter enten bange eller forvirrede, og de forsvinder. I hvert fald for en stund.

Kineserne mener, at de med krudt og fyrværkeri holder de farlige underjordiske ånder på afstand. De er tilsyneladende ikke synderligt begejstrede for lyd og lys. Og man kan vel egentlig ikke bebrejde dem, hvis de lever deres liv under jorden.

I vores del af verden fortaber denne overtro sig i fortidens tåger. Vores affyring af fyrværkeri har intet med onde kræfter og ånder at gøre, men noget vi skal gøre denne dag. Det er tradition.

Jeg ser ikke mig selv som en ond kraft eller ånd, men jeg må indrømme, at jeg heller ikke bryder mig om al den larm og lyd.

Efter jeg har gennemlevet meget stress i mit liv, og jeg i dag har stressudløst angst, så sætter alle bragene gang i en del stressreceptorer, når det hele er på sit højeste. Det skaber et voldsomt ubehag i min krop.

Nytårsaften kan også noget

Indtil nu kan du måske godt få den tanke, at jeg er imod nytårsaften. Det er jeg ikke, det vil jeg godt sætte en streg under.

Både Peter og jeg synes det er super hyggeligt at mødes med gode venner. Snakke, grine, tale om året der gik, om året der kommer, om ønsker, håb, drømme, planer, dronningens nytårstale. Der vil nok også snige sig nogle ord ind om Covid-19, vacciner, tests og restriktioner.


For os er nytårsaften blot én af mange dage/aftner, hvor vi hygger os sammen med venner, eller vi vælger at holde nytårsaften alene.

Jeg tænker, at nytårsaften er en anledning til at slå sig lidt løs ovenpå julens massive hygge i familiens favn. Og det kan også noget. Eller meget.

Mit tilbageblik og tanker om det nye år

Indtil nu har mine ord og tanker kredset om denne ene dag på året, nytårsdag og -aften.

Nu vil jeg kigge på de 365 dage, der snart er gået, og lidt på de 365 dage, der ligger foran mig.

Siden jeg gik på juleferie, hvilket jeg gjorde den 22. december, har jeg tænkt over:

  • Hvad jeg har opnået i løbet af året, både privat og i min virksomhed
  • Hvad jeg har lært om mig selv. og det jeg formår
  • Hvad jeg sætter pris på
  • Hvad jeg gerne vil have mere af i mit liv
  • Og hvad jeg gerne vil have mindre af
  • Hvad jeg lærte af pandemien. Med det mener jeg, hvad jeg lærte af de begrænsninger det satte på vores liv. Hvordan noget, der er større end vores vilje og vores mening om, hvad vi har krav og ret til i dette liv. Ikke mindst, hvordan jeg kan bruge det positivt.

I skrivende stund er jeg ikke færdig med mine overvejelser. Og det bliver jeg nok heller aldrig, for som menneske er vi i konstant udvikling, men jeg kan dog alligevel løfte sløret lidt for de tanker jeg har gjort mig.

I både 2020 og 2021 har jeg i mit arbejde gentagne gange været sendt til tælling af udfordringer, hvor jeg tænkte … (indsæt selv bandeord efter behag), ”det har jeg ikke den fjerneste anelse om, hvordan jeg skal løse.”

Det har jeg ganske vist prøvet mange gange i mit arbejdsliv, så jeg brugte samme metode, som jeg altid bruger. Som en bison sænkede jeg hovedet, og pløjede mig gennem udfordringerne. ¨

Det er ikke helt uden grund, at jeg bruger bisonen som billede på, hvad jeg gjorde. Det kan du læser mere om på siden ”Om Christina” på min hjemmeside.

Det har været udfordringer som:

  • Hvilke programmer og software skal jeg bruge til at sende online produkter til kunder
  • Hvilket program skal jeg bruge til at styre salg og forsendelse af produkter (online og fysisk)
  • Hvilket udstyr skal jeg bruge til at optage, lydfiler og videoer
  • Overvejelser om og udvikling af kurser, foredrag, ny hjemmeside, markedsføring, salg, priser
  • og meget, meget andet.

Jeg har søgt og ledt på google. Jeg har talt med adskillige folk. Jeg har deltaget i webinarer og kurser. Jeg har læst et hav af bøger.

Og på dette tidspunkt kan jeg med stor lettelse sige, at det umiddelbart ser ud til, at jeg er kommet over de største og mest vanskelige udfordringer.

Jeg har et kæmpe smil på indvendig.

Nu hvor jeg ved, hvad jeg skal gøre for at få mine produkter ud til dig og alle andre, så kan jeg tage fat på at udvikle flere af de ideer jeg har stående på ”det er da en god ide-parkeringspladsen”. Og jeg kan begynde at fortælle verden om mig og mine produkter.

I mit arbejde og virksomhed har jeg opnået en del. Jeg har klatret over bjerge af opgaver og udfordringer. Når jeg føler mig presset over alt det, jeg ikke har nået, så må jeg stoppe mig selv og sige, at jeg unægtelig har nået meget. Det er sundt for nedsættelse af min stress.

Nedlukning, restriktioner og dermed manglende mulighed for at se dem vi havde lyst til, når vi havde lyst til det, har medført, at jeg – som så mange andre – er blevet bevidst om, at samværet og nærværet med andre mennesker, er noget vi savner aller mest, når vi ikke kan få opfyldt vores sociale behov.

Jeg er også blevet bevidst om, hvor meget jeg holder af de mange fantastiske mennesker, der tilhører min familie og vennekreds. Jeg er dybt privilegeret og uendelig taknemmelig over at have de mange mennesker i mit liv. Alle er nogen, der hver især kan fremhæves som noget helt specielt.

Samvær og nærvær vil jeg prioritere, ikke bare i 2022, men også i de mange år, der kommer efter det.

Nu, hvor jeg er ved mennesker, jeg føler mig privilegeret over at kende, så er der en ganske særlig person, jeg vil fremhæve, nemlig min mand, Peter. Han støtter mig, bakker mig op, er der for mig, og bringer ro og glæde ind i mit liv.

I år var vi på ferie med et vennepar. Det var så god og fantastisk en oplevelse, at vi alle er enige om, at det gentager vi til næste år. Og forhåbentlig flere år frem i tiden. Altså noget jeg meget gerne vil have mere af.

Pandemien, Covid-19, restriktioner, pressemeddelelser med politikere og myndighedspersoner, der har lagt ansigterne i så alvorlige folder, at man skulle tro at apokalypsen er nær – Det vil jeg gerne have meget mindre af. Det står jeg nok ikke alene med.

Alt det jeg lige har nævnt, sætter fuld gang i min angst. Det min angst hører og oplever med alle de udmeldinger er, at hvis du kommer tæt på andre mennesker, så bliver du syg og dør. Det kan godt lyde voldsomt, men når man som jeg har generaliseret angst, sygdomsangst og panikangst, så kan de tre typer i kombination sende mig godt og grundigt til tælling.

Før Covid-19 dukkede op kunne jeg have det svært. De sidste to år har været præget af enormt meget angst.

DET vil jeg gerne have mindre af.

Der er mange flere ting, jeg har tænkt over, men det vil blive alt for omfattende at komme ind på det hele.

Jeg håber, du er blevet inspireret til at overveje, om nogle af de tanker, jeg har beskrevet i dette indlæg, kan bruges i dit liv.

Jeg ønsker dig det et fantastisk og mindeværdigt år.

Kærlige nytårshilsner fra

Christina


Tags

Eftertænksomhed, Mere af, mindre af, Nytår


Læs mere...

New blog on the block