I årevis har en lang række forskere, fagfolk og eksperter været enige om, at det mest truende for Danmarks arbejdsstyrke er stress, en meget hektisk hverdag, og et stort pres om konstant at bidrage til vækst.
På baggrund af forskning, undersøgelser og empirisk indsamlet data – primært fra egne medlemmer – har fagforeninger og interesseorganisationer i lige så mange år insisteret på, at NU skulle der ske noget. NU skulle der ændres på ansattes mentale vilkår på arbejdspladsen. NU kunne og ville de ikke længere acceptere tingenes tilstand.
Covid-19 er mildest talt en træls størrelse, men som jeg skrev i forrige blogindlæg, så har perioden med restriktioner også givet os en række åbenbaringer. Både ansatte og ledere opdagede en lang række positive effekter ved hjemmearbejde. Blandt meget andet gav det for mange en stor reduktion i stress, en presset hverdag og mere ro.
Det har fået politikerne til at handle og tilrette loven, så arbejdsstyrken kan agere friere. Samtidig med vedtagelsen kunne man høre hvordan, der blev spruttet rundt omkring, da man nogle steder fik kaffen galt i halsen.
Mandag den 7. februar 2022 kunne DR Nyheder berette, at et flertal i folketinget bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Konservative har vedtaget en lempelse af reglerne for at arbejde hjemme.
Beslutningen er kommet i forlængelse af, at de mange dage med hjemmearbejde i forbindelse med Covid-19 restriktionerne har synliggjort, at det har haft en meget positiv effekt på et meget stort antal ansatte i forhold til deres mentale trivsel.
Lempelsen består i, at fremover skal arbejdsgivere først sørge for mus, tastatur og skærm, hvis deres medarbejdere arbejder hjemme i mere end to dage om ugen.
Den beslutning fik blandt andet HK til at reagere kraftigt. De frygter, at det for mange virksomheder vil blive en spareøvelse, og at virksomhederne vil lægge udgiften på udstyr over på den enkelte medarbejder.
En anden der var ude med riven i forhold til hjemmearbejde, var Berlingske Tidendes erhvervsredaktør, der i en kommentar den 3. februar 2022 beskrev hjemmearbejdspladser som Det Vilde Vesten. I kommentaren havde han udelukkende fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Altså ikke ét ord om det psykiske arbejdsmiljø og alle de positive effekter hjemmearbejde har for mange ansatte. Der var dog nogle pointer i kommentaren om fysisk arbejdsmiljø, jeg vil fremhæve senere.
Arbejdsmiljøloven er vigtig – Ingen tvivl om det
Fornemmer du et ”men” her?
Rigtigt set, for det kommer, men først:
Arbejdsmiljøloven blev vedtaget i 1975, og er siden revideret adskillelige gange, så den matcher nutiden.
Sådan da, for loven omfatter det fysiske arbejdsmiljø. Det vil sige alt arbejde, der kan udsætte medarbejderen for fare og fysiske skader på kroppen.
På langt de fleste områder består loven kun af meget overordnede krav til, hvordan reglerne omkring de ansattes arbejdsmiljø skal være.
Loven foreskriver typisk kun, at arbejdet skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Altså fysisk forsvarligt.
Hvordan det skal tolkes, overlader loven i langt de fleste tilfælde til den ansvarlige minister for området at fastsætte nærmere regler for.
Med andre ord, selve loven er ikke synderligt detaljeret. Det er derimod den meget lange række af bekendtgørelser loven er suppleret med. Bekendtgørelser, der altså kommer fra en minister.
Loven er meget klar i forhold til, hvornår en virksomhed er forpligtiget til at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV), hvad en APV skal omfatte, hvor ofte den skal gennemføres, af hvem den skal gennemføres. Der er også forskrifter om hvilke metoder, der kan tages i brug, når forholdende skal undersøges.
Der hverken skal eller må herske tvivl om, at jeg er af den opfattelse, at loven var, en kæmpe forbedring af arbejdsforholdene for arbejdsstyrken. Og at den fortsat er en utrolig vigtig beskyttelse af ansatte.
Min svigerfar arbejdede i mange år på Stålværket i Frederiksværk, og han har berettet om mange hårrejsende arbejdsforhold, der var både ringe, farlige og livstruende. Og han har mistet flere kolleger på grund af manglende lovgivning på området.
Men
Yep her kommer det.
Og dog, for ”men” er nok ikke det rigtige ord, at bruge her, da betydningen af ordet indikerer, at nu kommer der noget, der vil slette eller tale imod det, der lige er blevet sagt. Og det har på ingen måde til hensigt at gøre.
Som jeg skrev ovenfor, så er Arbejdsmiljøloven virkelig en vigtig lov. Den skal absolut tages alvorligt og ikke tilsidesættes.
Jeg mener også, at lovgivningen om både fysisk og psykisk arbejdsmiljø skal fylde lige meget, og de skal gå hånd i hånd. Det gør de ikke i dag.
Hvis du kender mig, følger mig på de sociale medier, har været inde på min hjemmeside eller set hvilke specialer jeg arbejder indenfor og produkter jeg udvikler, så kommer det nok ikke bag på dig, at jeg er meget optaget af det psykiske arbejdsmiljø.
Det er jeg, dels fordi jeg på min egen krop har mærket konsekvenserne af dårligt psykisk arbejdsmiljø. En pris jeg skal betale af på resten af mit liv.
Dels er jeg optaget af det psykiske arbejdsmiljø af de grunde jeg indledte dette indlæg med. Nemlig at forskere, eksperter, interesseorganisationer, fagforeninger mv. alle er enige om, at den største fare for de danske erhvervsaktive i dag er det psykiske arbejdsmiljø.
Danskerne styrter omkuld i flokke af stress, stress udløst angst og forringet livskvalitet. Og har gjort det i årevis.
Vilkårene og manglende vilje og lyst til at forandre grundlæggende på området psykisk arbejdsmiljø er (skræmmende nok) de samme, som med klimaforandringerne:
- Vi har kendt til problemet i mange år.
- Vi ved, at det kun bliver værre pga. vores adfærd på området, og i øvrigt manglende initiativ og vilje til at handle
- Problemerne på området kommer snigende og udvikler sig over tid.
- Vi ved, at det har kostet mange liv, og det vil komme til at koste mange flere, hvis vi bliver ved med at bilde os ind, at ”der kommer en god løsning i morgen”. I dag dør +1400 mennesker om året som en direkte konsekvens af stress. Hertil kommer alle dem, hvor stress har været en forværring af andre lidelser, hvor betalingen har været livet.
- Vi ved, at det har kostet og kommer til at koste ufattelige mængder af penge, så længe vi ikke gennemfører markante ændringer. Både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Dette punkt uddyber jeg lige om lidt.
Står der virkelig ikke noget om det psykiske arbejdsmiljø i Arbejdsmiljøloven?
Det korte svar er jo.
Det mere informative svar er:
Den 30. september 2020 blev en ny bekendtgørelse offentliggjort, der omhandler det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. november samme år.
Tidligere havde der været nogle bekendtgørelser spredt lidt rundt. De blev nu samlet i samme bekendtgørelse. Ikke nogen dårlig ide, for nu var al viden der omhandlede psykisk arbejdsmiljø samlet ét sted.
Så det der er at sige om psykisk arbejdsmiljø kan koges ned til en bekendtgørelse. Og så handler den om, hvordan man forebygger problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke har læst bekendtgørelsen, så jeg kan ikke med sikkerhed sige (eller vide), om der også står noget om, hvad arbejdsgivere og ansatte skal gøre, hvis det er for sent at forebygge.
I offentliggørelsen af den nye bekendtgørelse hed det, at bekendtgørelsen: ”bakkes op af både arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet”.
Hvorfor er jeg så ikke synderligt imponeret?
Psykiske APV’er bidrager til klimaforandringerne
Øhhh, undskyld!
Jeg lægger tit ører til fortællinger om manglende handling på de danske arbejdspladser. Både privat, i mit arbejde, og i medierne.
Det er fortællinger der handler om, hvordan nogle arbejdspladser vælger at vende det blinde øje til.
Det er fortællinger om, at psykiske APV’er gennemføres med store armbevægelser og hensigtserklæringer. Ansatte bruger meget tid og energi på at udfylde og besvare skemaer.
Og så sker der… (stort set) ikke ret meget mere. Det er varm luft.
Og så er der fortællinger om, hvordan der lægges planer og tages fat på at forandre og sætte ind på området psykisk arbejdsmiljø. Så går der lidt tid, hvor der er et udvalg, der arbejder på det. Desværre sker der det, at enten bakkes de ikke op, eller også er der ikke tålmodighed til at implementere nye tiltag, eller også mister mange interessen, og ja, så stopper den der og bliver til mere varm luft.
Jeg vil gerne medgive, at det kan være en vanskelig proces dels at opdage, der er et problem, dels at løse problemerne.
Lige som med klimaforandringerne er det noget, der kommer snigende. Det tager lang tid at udvikle sig til det punkt, hvor det er gået galt, og hvor det kan være både vanskeligt og langsommeligt at løse. Ikke noget der sker på en nat, men det tager tid.
Det er relativt langt lettere at løse problemer på det fysiske arbejdsmiljøområde, og dermed fremstår det også som om der bliver gjort mere.
Lad os få nogle tal og konsekvenser på bordet
Ansatte er uden sammenligning virksomheders absolut vigtigste aktiv. Alene af den grund kan det undre, at virksomheder ikke betragter det, som en af deres fornemste og vigtigste opgaver at sikre, at deres ansatte trives og har et godt psykisk arbejdsmiljø.
Det er basisviden, at jo bedre man passer på sine ting, jo længere holder de. Det samme med mennesker. Jo gunstigere vores forhold er, jo bedre fungerer vi i livet.
Derfor burde det være ligetil og oplagt at gøre noget hele tiden. Også uden det fremgår som en eller flere linjer i et Ecxel-ark.
Adskillelige forskningsresultater påviser, at der er en direkte sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og virksomhedens resultat.
Produktiviteten hos ansatte, der mistrives, daler markant.
Dalende produktivitet = dalende omsætning.
Det kan være meget svært at prisfastsætte konsekvenser af dårligt psykisk arbejdsmiljø. En af grundene kan være, at i modsætning til en maskine, så arbejder mennesker videre, selvom de faktisk er gået i stykker, og måske er på vej til et fuldstændigt nedbrud. Der kan altså gå noget tid inden man opdager, at der er problemer i ”maskinrummet”.
En række økonomer og interesseorganisationer har foretaget forskellige beregninger på, hvad en sygemeldt koster. Følgende tal er fra Stressforeningen:
- Det koster op mod 1 mio kr. at have en langtidssygemeldt medarbejder
- Det koster op mod 4 mio. kr. at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kr. klassen
En langtidssygemelding er, når en ansat er syg mere end 14 dage.
Virksomheders manglende fokus på arbejdsmiljøet koster samfundet enorme summer:
- Arbejdsskader i form af psykiske lidelser, herunder stress, estimeres at koste det danske samfund 2,6 mia. kr. årligt.
- Sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.
- Ca. 1/3 af det samlede fravær på arbejdsmarkedet skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø.
- Et dårligt psykisk arbejdsmiljø koster samfundet 63,3 mia. kr. årligt.
Nogle af de faktorer, der er i spil, når arbejdsmiljøet ikke er godt er:
- Utilfredsheden stiger
- Nedsat social interaktion, der kan føre til nedsat kommunikation ansatte imellem om både opgaver og samarbejde
- Koncentrationen falder
- Kvaliteten af arbejdsopgaver risikerer at forringes
- Selvværd falder
- Mistet produktivitet
- Lønomkostninger uden produktivitet
- Presset på den sygemeldtes kollega stiger, da de skal overtage arbejdsopgaver
- En række arbejdsopgaver nedprioriteres eller udføres slet ikke
- En række arbejdsopgaver udføres kun nødtørftigt og med muligt ringe resultat, der skal laves om
- Oplæring af ny medarbejder på området
- Evt. udgifter til en vikar
- Utilfredsheden stiger, hvilket bringer yderligere ved til det dårlige arbejdsklimas bål.
- Risikoen for flere sygemeldinger stiger
- Risiko for at skulle afskedige den sygemeldte. Afhængig af hvor længe den ansatte har været i virksomheden, og hvad medarbejderen er ansat til, kan det være en meget dyr beslutning.
- Risikoen for opsigelser øges. Det er meget dyrt at rekruttere nye medarbejdere
Hvis jeg stod i en amerikansk retssal, ville jeg sige ”I rest my case”.
Hvad var det erhvervsredaktøren fra Berlingske Tidende havde at sige?
Den overordnede pointe i hans kommentar handlede om, at i de to år der er gået med Covid-19 restriktioner, har store dele af Arbejdsmiljøloven været sat ud af spil. Hvilket var nødvendigt for, at en meget stor procentdel af den danske arbejdsstyrke kunne sendes hjem og arbejde.
Så langt så godt. En pointe han har ret i. Og som jeg efterhånden har sagt nogle gange, så er Arbejdsmiljøloven en vigtig lov.
Til at underbygge hans holdning om, at vi skal lukke vores hjemmekontor og tage tilbage på arbejde, fremhæver han en række punkter fra Arbejdsmiljøloven, som ikke bliver overholdt i hjemmet, som medfører, at ansatte arbejder under ulovlige forhold.
Her stikker det efter min mening ret meget af for ham.
En af de ting han nævner, handler om ventilation og eksplosive gasarter. I loven står der:
»Arbejdsgiveren skal sørge for tilstrækkelig mekanisk udsugning, hvis det er uundgåeligt, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af
- sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter, støv e.l.
- røg, mikroorganismer, aresoler, ildelugt eller anden generende luftforurening«.
Han fortsætter: at man skal sørge for, at hjemmearbejde ikke fører til udvikling af:
- Benzin
- Jetbrændstof
- Brint
- acetylen.
Åbenbart lugte han associerer til babybleer og kattebakker.
Hvor filan tror han vi bor?
Hvad tror han vi laver, når vi arbejder hjemme?
Hvad tror han vi giver vores børn at spise?
Og hvad er det for nogle mutantkatte, han tror, vi holder som kæledyr?
Han fortsætter med flere eksempler, der er mere eller mindre relevante:
- Arbejdslampe, bord og stol skal kunne bestå en APV.
- Vi skal overholde regler om hvile
- Vi skal huske at holde pauser
- Han har øjensynlig en chef, der plejer at ringe og minde ham om kaffepause, frokost, og at han har fyraften, for det savnede han – og efter hans udsagn, rigtigt mange – da han arbejdede hjemme.
- Jeg ved ikke hvor mange, der har en chef, der har tid og overskud til at minde alle deres medarbejdere om pauser og fyraften.
- Og så skal vi passe på med ikke at falde over en computerledning og få kraniebrud.
Til alt dette må jeg sige:
Hvor var den argumentation og insisteren på at overholde gældende regler og APV i al den tid før Covid-19, hvor danske ansatte har lagt ufatteligt mange interessetimer i hjemmet hver dag/uge/måned/år?
Når rigtig mange ansatte har arbejdet i mange timer efter de er kommet hjem fra arbejde, fordi de ellers ikke kunne nå at færdiggøre deres opgaver.
Meget belejligt overser han fuldstændig alle de positive effekter hjemmearbejde har haft for rigtig, rigtig mange mennesker.
Erhvervsredaktøren forudser, at det kun er et spørgsmål om tid før sager begynder at dukke op, hvor medarbejdere misbruger friheden til at arbejde hjemme til at lave så lidt som muligt.
Nu troede jeg lige, vi havde fået sat en kæp i hjulet på den forhistoriske holdning til, at danske medarbejdere har en slap arbejdsmoral, hvis ikke de overvåges på arbejdspladsen.
En anden ting han forudser er, at det kun er et spørgsmål om tid før der også dukker sager op om, at arbejdsgiverne misbruger reglerne til at spare penge.
Og så er jeg tilbage til HK’s anke mod lempelsen
For det er præcis det, der skaber bekymring og kaffe galt i halsen hos blandt andet HK.
Som fagforening og interesseorganisation skal de selvfølgelig påpege de problemer de kan se i horisonten, og de skal beskytte deres medlemmer.
Og så skal det også med, at artiklerne er vinklet, så det fremstår som om det er det eneste, de er bekymret for.
Jeg håber ikke, det er tilfældet.
Jeg håber, at HK og alle andre organisationer har lidt perspektiv og siger, at de kan se, at det kunne gå hen og blive et problem for vores medlemmer, men vi kan også se, at det har skabt en lang række forbedringer for de samme medlemmers livskvalitet og langt bedre muligheder for at få hverdagen til at hænge sammen.
Jeg håber de bruger både bekymringer og alle de positive opdagelser om vores trivsel til at skabe et godt og tidssvarende fundament for psykisk arbejdsmiljø.