Ro og stilhed er blevet en luksusvare vi køber os til

Vores liv er fyldt med forandringer, intens og hektisk aktivitet, og vi har lange lister over opgaver, vi skal udføre, arrangementer og aktiviteter, vi skal deltage i, ting vi burde/skulle gøre.  

Når vi bevæger os i det offentlige rum, hvad enten det er som bilist, cyklist eller fodgænger, så foregår det – i langt de fleste tilfælde – i et højt, hektisk og hurtigt tempo. Afstanden mellem A og B tilbagelægges på mindst mulig tid, for vi skal skynde os.

I sin bog ”Ét liv, én tid, ét menneske” beskriver Morten Albæk, hvordan vi har ophøjet tid til Gud. Vi skal skynde os med at blive færdig med vores uddannelse, vi skal skynde os med vores arbejde osv. Det er bare med at få fart på og komme ad sted. Vi ved ikke helt, hvorfor det skal gå så stærkt, det spørgsmål stiller vi ikke, for vi er så vant til at alting skal foregå i et opskruet tempo, at vi ikke engang tænker over, at vi pisker ad sted, både fysisk og mentalt.

Det presser vores hjerner, vores sanser, vores mentale tilstand og vores fysik til det yderste, og det har store konsekvenser.

Både vores ydre og indre verden er så hektisk og larmende, at vi er villige til at betale mange penge for at opnå små glimt af ro og stilhed.

Det er højsæson for sommerferier, og har du en følelse af, at du lever i en så fortravlet hverdag, at du har en oplevelse af, at sommerferien er det eneste tidspunkt, du kan slappe af og finde fred og ro, så er du så langt fra alene om den følelse.

Det er en udbredt oplevelse, at vi i vores hverdag og weekender har så travlt med nå vores arbejde, hverdagspligter, fritidsinteresser, familie og venner, at det kun er i sommerferien, vi oplever, at vi kan slappe helt af, gøre det som vi har lyst til, og som gør os glade.

Det er – for de fleste – 3 uger om året, hvor vi føler os afslappede, frie og glade.

Der er 52 uger på et år, og sommerferien fylder 3 af de uger. Jeg er ikke så stærk til procentregning, men det behøver jeg heller ikke at være for at gennemskue, at det er et dybt tragisk regnestykke, vi kan opstille her.

Din hjerne kan ikke tænke eller arbejde i uro og støj

Vores hjerne er både enestående og fascinerende. Det er helt utroligt hvad den kan, og den arbejder kontinuerligt på at hjælpe os i livet.

Vi behandler den bare ikke godt.

Larm i storrumskontorer, kolleger, der taler sammen, maskiner der udsender en kakofoni af forskellige lyde, og resten af verden, der kræver din hjernes opmærksomhed via telefonen, mails og de sociale medier.

Det er hverdag for rigtig mange mennesker, og det er kontraproduktivt for din hjernekapacitet og evne til at løse dine opgaver. Når hjerne udsættes for støj, skal den bruge en meget stor del af sin energi på at holde larmen ude, så den kan koncentrere sig. Når hjerne skal kæmpe for at holde støj ude, så skal den bruge så meget energi, at der opstår en paradoksal situation. Den lukker ned for din koncentrationsevne og evnerne til at løse problemer og tage gode beslutninger. Altså præcis det, du har brug for, at den kan.

Når vi får ro omkring os, får hjernen tid og ro til at fokusere og fordybe sig, og den genopbygger vores mentale ressourcer.

Der findes utallige forskningsforsøg og efterfølgende rapporter, der med solidt empirisk datagrundlag dokumenterer, hvor ødelæggende det er for vores hjerne, mentale tilstand, koncentration, kreativitet, fordybelse og produktivitet at arbejde i støj og larm.

Alligevel insisterer arbejdspladser fortsat på BÅDE at fastholde usunde rammer omkring arbejdsmiljøet OG opføre nye lige så støjende.

Nu vil mange ledere og medarbejdere argumentere, at der da bliver løst rigtig mange opgaver hver dag, så det kan da ikke være så dårligt.

Ja, der bliver løst masser af opgaver, men det hele kommer med en stor pris. Vores hjerner kæmper imod mange odds for at løse opgaverne. Den bruger længere tid på samme opgave i støj, end den ville gøre i ro. Og mens den kæmper nedslider vi os selv, fordi vi ikke har ro til at opbygge vores mentale ressourcer.

I et af de føromtalte forskningsforsøg fandt forskerne ud af, at personer der arbejder i storrumskontorer, har en dårligere koncentrationsevne og præsterer dårligere end folk, der har røget hash.

Hvornår har du sidst haft ro til at fordybe dig ordentligt i en opgave?

Hvor lang tid ad gangen får du lov til at arbejde før du bliver forstyrret? 5 min? 10 min?

I denne sammenhæng er der formentlig en del, der vil argumentere, at graden af, hvor meget din hjerne lader sig forstyrre og skal arbejde for at holde støj ude afhænger af, om du introvert eller ekstrovert.

Det helt korte svar er ”nej!”

Helt grundlæggende er vores hjerner ikke skabt til at løse opgaver, når vi er omgivet af uro, støj, hektisk aktivitet og tidspres. Uanset om du er introvert eller ekstrovert. Du kan måske have nemmere ved at være i uro og støj, hvis du er ekstrovert, men du præsterer ikke bedre, og du er ikke bedre til at koncentrere dig eller være kreativ osv.

Støj og uro nedsættes ikke, når vi forlader vores arbejde. Trafikken larmer helt utroligt meget. Vi bevæger os utroligt hurtigt når vi skal fra A til B. Når vi skal købe ind, er der ofte baggrundsmusik i butikken. Noget der i min optik er unødig støj. Maskiner bibber med en masse lyde, folk snakker, børn græder, hunde gør.

Og når du kommer hjem, er der stadig ikke ro. Både du og din familie støjer med alt muligt. TV, telefoner og spilkonsoller larmer. Vi sætter en række maskiner i gang, som aflaster med diverse gøremål. Og når de er færdige, bimler de eller spiller en lille melodi for at gøre opmærksom på, at nu er de klar til, at du gør noget.

Alle de indtryk, input og informationer skal vores hjerne have styr på og sortere i. Den er konstant på overarbejde.

Konsekvenserne ved en hektisk livsstil

Som jeg har mere end antydet, så kan en hektisk livsstil have alvorlige konsekvenser for vores fysiske og mentale sundhed.

Stress, angst og søvnløshed er blot nogle af de udfordringer, der kan opstå som følge af et konstant højt tempo.

Vores hjerne er aktiv døgnet rundt. I vores vågne timer administrerer den alle de millioner og atter millioner af indtryk den bliver bombarderet med. Den skal være produktiv og kreativ og meget andet.

Den slapper dog lidt af i hverdagens gentagelser, det vil sige når vi foretager rutinearbejde som f.eks. husligt arbejde.

Når vi sover, har den også travlt. Den bruger blandt andet tid på at genetablere en balance i hjernen af en lang række molekyler samt dine hormoner, og den bruger tid på at genopbygge energi og ressourcer.

Når vi sover, sørger kroppen, blandt meget andet, for at give vores immunforsvar en velfortjent pause.

Men hvis vi er stressede og/eller angste og ikke kan sove, så får hjernen og kroppen ikke den ro, den skal bruge.

Vi betaler dyrt for ro og stilhed, men det behøver vi ikke

Vi går til yoga og mindfulness.

Vi bliver undervist i hvordan vi mediterer.

Vi tager på retreats.

Vi holder ferie i en svensk ødegård.

Vi tager på luksus-spa-ophold.

Og mange flere ting i samme genre, alt sammen for at opnå glimt af ro og indre stilhed i den hektiske uro, der hersker i vores hverdag.

Jeg vil understrege, at der intet er i vejen med nogle af de eksempler, jeg har nævnt. Hvis du holder af at gøre en eller flere af de nævnte ting, så skal du for alt i verden blive ved med det, for det vidner om, at du er bevist om, at du – og din hjerne – har brug for ro og for at trække stikket.

Du fornemmer nok, at der er et ”men” på vej. Og ja, det må jeg indrømme, at der er.

Går du f.eks. til yoga eller mindfulness, så er det typisk én gang om ugen i en times tid. Det er bedre end ingenting, men vi er igen ude i et procentregnestykke, som ikke falder ud til din fordel. Ud af ugens 168 timer går du til ”indre ro og stilhed” i en time.

Men hvis vores hjerne skal fungere godt, og vi i øvrigt vil passe godt på den, så har hjernen brug for tid og ro til at genopbygge sine ressourcer og energi hver dag, og flere gange om dagen. Når du lukker ned for al unødig støj, vil du og din hjerne kunne fordybe dig, og det er både livgivende og opbyggende.

Her er et nogle tips og ideer til, hvad du kan gøre i din hverdag. Først et par tips til når du er derhjemme:

Vælg et tidspunkt på dagen, hvor du beslutter dig for, at sætte telefon og tablet på lydløs og læg dem et sted, hvor du ikke kan se eller nå dem. Sluk fjernsyn og radio. Med andre ord sluk alt, der kan larme og udsende støj, så din hjerne ikke skal bruge tid på at abstrahere fra larm. Sæt dig til rette i sofaen med en god bog, noget håndarbejde, en kryds og tværs eller sudoku eller noget lignende, og giv dig selv tid til at fordybe dig. Selvom du laver noget, så slapper din hjerne af, fordi der er ro omkring dig.

Det behøver ikke være det samme tidspunkt på dagen hver dag. Det, der er det vigtige er, at du afsætter tid til ro, stilhed og fordybelse.

Gå en tur i naturen. Der er intet som naturen, der kan lægge en kærlig hånd på din hjerne og sjæl. Det sted du vælger at gå, skal helst ikke ligge op til en stor vej, så det eneste du hører, mens du går, er motorstøj og -larm. Det vil ikke give dig ro.

Hvis du spiller et instrument, så tillad dig selv at bruge tid på at spille.

Hvis du kan lide at være kreativ, så kan du f.eks. male malerier, eller købe en farvebog (f.eks. Mandalabøger) og så fordybe dig i farvelægning.

Hvis du har en have, så afsæt tid til at ”nusse” lidt rundt med blomster, krydderurter mv.

Der er mange flere ting i samme boldgade du kan vælge at gøre, så længe du kun gør én ting ad gangen, og du sørger for, at der er ro omkring dig.

Det kan være lidt vanskeligere at skabe ro og stilhed på arbejdspladsen. Der er rigtig mange stillinger, hvor det ikke lige ligger til højre skøjte, at skabe ro. Arbejder du som frontpersonale, dvs. i direkte kontakt med kunder og klienter, skal der lidt kreativ tænkning til, for at finde ro til hjernen.

Benyt pauserne til i videst muligt omfang at slukke for al støj. Sæt dig et sted, hvor du kan være afslappet, og træk vejret roligt. Det behøver ikke være alle pauser, for der er naturligvis også noget godt ved at tale med dine kolleger. Du kan måske starte med halvdelen.

Hver gang du laver noget rutinearbejde, så slip din hjerne fri, og lad den vandre. Vi har typisk ikke brug for fordybelse når det er rutine.

Har du et arbejde, hvor direkte kunde/klient kontakt ikke er hovedbestanddelen, så tal med din chef om, at I har et rum – helst flere – hvor I kan sætte jer ind, når I har brug for at fordybe jer i en opgave.

Når du har været til et møde, så brug et kvarters tid bagefter til at stille dig et roligt sted, hvor du kan lukke øjnene og trække vejret roligt.

Vi er meget tilbøjelige til at drøne fra et møde og tilbage på vores plads for at taste løs på vores tastatur eller telefon. Det er ikke hjælpsomt for din hjerne. Det er meget, meget få stillinger hvor nogen dør, hvis ikke al gang – og arbejde – foregår i løb.

Hvis dit arbejde giver dig mulighed for det, så spørg din chef, om der er mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Vær opmærksom på alle de måder, hvorpå du og dine kolleger i fællesskab kan skabe ro og tid til fordybelse.

Sig fra, eller flyt dig fra støjen, lige så snart du opdager, at det er ved at blive for meget for dig.

Det kan være svært at tage tilløb til at skabe de åndehuller af fred og ro i løbet af den dag, som er så vigtige. Især fordi vi godt kan blive lidt, eller meget stressede over alt det, vi kunne nå, mens vi ”bare” sidder her i ro.

Her er det virkelig vigtigt, at du husker på det, jeg skrev tidligere, nemlig at når hjerne udsættes for konstant uro, larm og støj, så bruger den energi på at udelukke støjen. Din koncentrationsevne falder drastisk. Det betyder, at du måske skal lave opgave om, at du har misforstået en opgave osv., og dermed har spildt din tid.

Jeg synes det er trist og sørgeligt…

… at vi lever i en verden, hvor alting skal gå så forbandet stærkt. Hvor alting vi foretager os skal foregå i et tempo tæt på lysets hastighed. Hvor vi presser os selv til at nå nærmest overmenneskelige bunker af opgaver, aktiviteter, arrangementer mv. Hvor vi lever i et inferno af lyd alle steder fra, og hvor vi har accepteret, at det er vores vilkår. Et vilkår vi tilsyneladende føler os magtesløse overfor, så vi føler os nødsaget til at købe os til ro og stilhed.

Mens jeg sidder og skriver dette, har jeg slukket for alt i lejligheden, der kan give lyd fra sig. Vi har dog 4 undulater, der sidder og småsludrer i rummet ved siden af, men ellers er der stille indenfor.

Udenfor er en helt anden sag. Jeg kan høre biler, busser og lastbiler fra to større veje i København. Jeg kan høre vejarbejde, motorsave og andre maskiner. Og det bliver ikke bedre, hvis jeg flytter mig til en anden del af lejligheden, for jeg kan fortsat høre det samme plus S-toget.

Jeg kan mærke på min krop, at det slet ikke er godt for den eller min hjerne, og min mand har det på samme måde.

Så kan du med rette spørge, hvorfor vi ikke flytter. Det arbejder vi også på. Vi har i de sidste tre år, med nogle pauser, kigget efter vores næste bolig. En bolig, der ligger roligt og fredeligt, tæt ved noget natur og højt til himlen. Det er ikke en helt nem opgave her på Sjælland. Det er meget vanskeligt at komme væk fra befærdede veje, boliger tæt på natur er i den grad en mangelvare, ikke kun på Sjælland, men i hele Danmark, samtidig med at vi skal holde os inden for et budget, og huset skal leve op til de fleste af vores ønsker og behov.

Vi har måske fundet et hus, der kan meget af det, vi ønsker, så kryds fingre for, at det endelig skal lykkedes.

Jeg glæder mig utroligt meget til at ro bliver en del af min hverdag og vores liv.