28/09/2022

På en skala fra 1-10, hvor ligger din arbejdsmoral?

Hvordan skal du næsten kunne svare på det spørgsmål? For hvad er arbejdsmoral? Hvornår er den god, og hvornår er den slap? Og ikke mindst, hvem skal vurdere, om du har en god eller slap arbejdsmoral?

I begyndelsen af denne måned (september 2022) konkluderede Dansk Erhverv på baggrund af en analyse, de havde fået lavet, at ca. 12 pct. af den danske arbejdsstyrke pjækker. Underforstået, de må have en slap arbejdsmoral. Men har de nu det?

Det er meget sjældent et svar er sort/hvidt, og det er da heller ikke tilfældet her. Der er mange nuancer i begrebet arbejdsmoral, og det kan anskues fra mange vinkler. Der er utroligt mange faktorer, der kan, og skal, tages med ind i betragtningen om den enkeltes arbejdsmoral.

Jeg synes, der er et behov for at diskutere og, måske endnu vigtigere, nuancere begrebet arbejdsmoral. En nuancering jeg vil uddybe i dette indlæg.

I min bog, i foredrag, i kursusmoduler, i opslag osv. bruger jeg ofte betegnelsen ”arbejdsDNA”. Første gang jeg brugte ordet, var mens jeg skrev min bog.

Egentlig er ordet ”arbejdsDNA” et andet ord for arbejdsmoral, så hvorfor ikke bare bruge et ord, der allerede er kendt og benyttet?

Som sagt opfandt jeg ordet, mens jeg skrev min bog, for jeg havde brug for et ord, der understreger, at vores (danskernes) kulturelle opfattelse og vores selvforståelse omkring vores arbejde er så stærkt, at det ligger dybt forankret i os. En forankring, der går meget langt tilbage i vores fælles historie. En forankring, der er så dyb, at den på det nærmeste er blevet en del af vores DNA.

En lille diskussion om moral – i bred forstand

Slår man op på ”Sproget.dk” står der, at:

Grundbetydningen af moral er ”normsæt”, der er formet af samvittighed, opdragelse, religion og miljø, hvorefter menneskelige handlinger og tanker bedømmes som gode eller forkastelige. En teori om, hvad der bør anses for godt eller ondt.

Det lyder flot, men er ikke særlig konkret. Logisk nok, for eftersom det formes af vores opdragelse, religion og miljø, så kan det kun komme til at stikke i alle retninger.

Vi opdrages forskelligt.

Vores religiøsitet stikker ikke lige dybt, hvis den overhovedet er til stede.

Og vi kommer af forskellige miljøer.


Når det så er sagt, så er der trods alt en ramme omkring, hvor meget begrebet kan stikke ad sted.

Vi er formet af en fælles kultur, og i vores opvækst stifter vi bekendtskab med vuggestuer, børnehaver, skole- og uddannelsessystem, fritidsordninger, sportsaktiviteter og fritidsjob, der alle sætter rammer for, hvordan vi opfører os, hvordan vi agerer i fællesskabet, og hvad der er moralsk accepteret.

Alligevel forbliver begrebet ukonkret og flyvsk.

Jeg ved f.eks. godt at jeg ikke må stjæle din cykel. Det har jeg lært er forkert, det står i loven, og jeg kan blive straffet for det.

Hvis jeg alligevel tog din cykel, vil det så betyde, at min moral i alle henseender er anløben? At jeg ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert? Hvad der er dit og mit?

Nej selvfølgelig ikke. Selv mens jeg tog din cykel ville jeg vide, at det jeg var i færd med, er forkert.

Så kan man muligvis argumentere, at når man først har overtrådt loven én gang, så bliver det lettere næste gang. Men det vil jeg mene kommer an på, hvad overtrædelsen handler om, hvem man er, og hvilke miljøer man færdes i. Uden dybere research vil jeg mene (og påstå), at der er masser af mennesker, der i deres barn- og ungdom har stjålet en pakke tyggegummi eller lignende, som måske ovenikøbet har grebet den første cykel på stationen i en omtåget tilstand på vej hjem fra en fugtig bytur, uden at vi kan påstå og hævde, at de i alle henseender er amoralske. Ej hellere vil det betyde, at de som voksne/ældre kan påstås at være dårlige mennesker.

Er du amoralsk, når du tager en kuglepen og/eller en blok med hjem fra arbejde?

Er du uden moral, hvis du tager nogle private kopier på din arbejdsplads?

Nej da.

Måske pakkede du både blok og kuglepen da du skulle hjem, fordi du var i gang med noget, du skulle arbejde videre på hjemme. Eller måske havde du så travlt, at det røg i tasken ved en fejl. Eller måske synes du, at det ligger et godt stykke under bagatelgrænsen, så det ikke hører hjemme i en diskussion om moral.

Nu kan jeg næsten høre forskellige organisationer – f.eks. Dansk Erhverv – gispe højt ved den konklusion, for det koster virksomheder dyrt, at deres ansatte tager kontorartikler og/eller andet med hjem fra arbejde, fordi de skal bruge det privat. Virksomheder ville kunne spare mange, mange millioner, samlet set, hvis deres medarbejdere havde en bedre moral (kan jeg høre dem sige).

I så tilfælde er jeg tilbøjelig til at sige ”skal vi spise en slappe-lade-mad sammen?” Sætte tingene lidt i perspektiv.

Men kan jeg tillade mig at sige det, når vi taler om moral? 

 Jeg vil lade spørgsmålet være afslutningen på min diskussion om moral i bred forståelse. Der er meget mere at sige om det, mange flere nuancer at vende, og det vil kunne blive en utrolig interessant diskussion. Særligt hvis vi var flere til stede, men jeg vil som sagt lade det ligge her, for jeg vil godt tage fat på diskussionen om arbejdsmoral.


Hvad er arbejdsmoral, og hvad er det ikke

Hvor højt på skalaen skal du ligge for, at du kan kalde dig en ordentlig medarbejder med god arbejdsmoral? Og hvor på skalaen skal du befinde dig, hvor du kan siges at have en slap moral?

Nu ved jeg godt, at jeg selv har stillet et spørgsmål, hvor der indgår en tal-skala, men som udgangspunkt mener jeg ikke, at man kan bruge tal-skalaer og firkantede ja/nej-spørgsmål til noget, når vi taler om det menneskelige sind og adfærd. Der er som sagt alt for mange nuancer til, at man kan bruge svarene til noget særligt fornuftigt.

Hvis du f.eks. skal undersøge, hvorfor der er et dårlige arbejdsmiljø i organisationen, så vil du være nødt til at stille uddybende spørgsmål til de besvarelser, der omhandler det psykiske arbejdsmiljø. Det er nødvendigt at undersøge, hvorfor dine ansatte svarede, som de gjorde, og du må spørge ind til nuancerne. Hvis du udelukkende konkluderer på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, kan du risikere, at du i bedste fald foretager ændringer, der rammer helt ved siden af, og i værste fald øger oplevelsen af dårligt arbejdsmiljø.

Overskriften ”Hvad er arbejdsmoral, og hvad er det ikke?” indikerer, at der findes et konkret svar, vi kan sætte to streger under. Det ville være dejligt, men vi må huske på nuancer, og den enkeltes situation og personlighed.

Mit bud på en sund afbalanceret arbejdsmoral er:

  • At vi løser de opgaver, der er angivet på vores jobbeskrivelse.
  • At vi samarbejder indenfor de rammer, der blev aftalt ved vores ansættelse eller senere jobudviklingsaftaler.
  • At vi stiller vores teoretiske og praktiske viden til rådighed samt vores erfaring og opnåede kompetencer
  • At vi møder på arbejde, også selvom vi en gang imellem godt kunne tænke os at være andre steder.
  • At vi er opmærksomme på, hvilke skridt/ændringer, vi skal foretage for at forbedre rammerne omkring vores arbejde
  • At vi deltager aktivt i trivsel, arbejdsmiljø og kulturen på arbejdspladsen, så alle kan synes, det er rart at gå på arbejde.
  • At vi deltager aktivt i at arbejde mod de mål arbejdspladsen har
  • At vi er opmærksomme på, og tager hensyn til vores fysiske helbred. Det vil sige, at vi bliver hjemme, når vi kan smitte vores kolleger, og dermed risikere at en hel afdeling bliver syg.
  • At vi er opmærksomme på vores mentale helbred, så vi ikke kommer så langt ud i en belastningssituation, at vi ikke kan koncentrere os, laver en masse fejl, er ufokuserede og måske bliver (langtids)sygemeldte.

Okay, så blev det lidt mere konkret, men kan det ikke spidses lidt mere til? Det vil jeg prøve ved at give en række bud på, hvad jeg ikke mener bør kaldes arbejdsmoral.

Det er IKKE god og sund arbejdsmoral

  • At forsøge at løse 14 opgaver på en gang samtidig med, at du tager telefonen
  • At droppe frokosten eller sluge den på 4 min. og 8 sek., fordi du liiiige har en opgave (eller 300), der skal være færdig
  • At arbejde fra tidlig morgen til langt ud på aftenen fordi det er den eneste måde, du har en chance for at løse alle de opgaver, der sendes i din retning
  • At gå på arbejde når du er syg. Det gælder både når du har influenza og når din krop har adskillelige symptomer på, at du er belastet (stresset).
  • At drøne fra møde til møde og forsøge at få hoved og hale i, hvad mødet handler om uden mulighed for at forberede dig eller udføre nogle af de opgaver, der aftales på mødet.
  • Og nu vi er ved møder, så er det heller ikke sund arbejdsmoral at deltage i et hav af møder, hvor det er helt uklart, hvorfor du er til stede, hvad der forventes af dig, eller hvorfor mødet i det hele taget afholdes.
  • At undlade at deltage i socialiseringen på din arbejdsplads, fordi du presset på arbejdsmængden
  • At acceptere at gå på kompromis med dine værdier fordi din chef kræver noget af dig, der er urimeligt, eller dine kolleger stiller dig i urimelige situationer.
  • At acceptere at du har urimelige rammer omkring dit arbejde. Det gælder både fysiske og psykiske.

Selvom jeg har stillet en række punkter op, så vil du måske stadig mene, at der er lidt slinger i valsen. At det stadig ikke er superskarpt og konkret. Det kan jeg sagtens være enig i, for stort set alle punkterne kan fortolkes ud fra hver vores livssyn, hvor vi er i livet, hvad vi laver, vores opdragelse, mening osv.

Når det så er sagt, så vil jeg sige, at udfører du dit arbejde til både din og din leders tilfredshed uden at gå på kompromis med dine værdier og samvittighed, og du ikke lader dig presse til en belastning som stress, og endelig giver dig ro til at være sammen med din familie og venner, får nok søvn og opladning af dine batterier, så kan du med oprejst pande erklære, at du har en god arbejdsmoral.

Er danskernes arbejdsmoral på vej ned i en anløben sump?

Ja altså, ca. 12 pct. af os tager øjensynlig mindst én pjækkedag om året, og hvis vi ser på min definition af arbejdsmoral, så er det da ikke så godt.

Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte med det, jeg vil sige til det, så jeg kaster mig bare ud i det.

For det første kunne jeg rigtig godt tænke mig at få nogle nuancer på det udsagn. Hvad menes der når respondenterne i undersøgelsen har sagt, at de ringer sig syge uden reelt at være det? Det var i hvert fald sådan, det blev præsenteret i undersøgelsen.

Hvad nu, hvis de 12 pct. har oplevet en periode, hvor de har været voldsomt pressede, og kan mærke at deres krop reagerer med en række symptomer, og derfor vælger at melde sig syge?

Hvad nu, hvis det, at de tager deres krop og hjerne alvorligt, og tillader den pause som der er så hårdt brug for betyder, at de ikke bliver alvorligt syge med belastningslidelser, der medfører længerevarende sygemeldinger?

Hvad nu, hvis de 12 pct. tager sig selv og deres liv alvorligt? Bliver de dårlige medarbejdere af den grund?

Jeg synes ikke, vi kan konkludere, at hverken de 12 pct eller resten af arbejdsstyrken har en anløben arbejdsmoral. Tværtimod. Her taler statistikken for belastningslidelser som stress, angst og depression sit tydelige sprog. Danskerne arbejder hårdt og længe, og der bliver produceret rigtigt meget. Meget mere end i de lande en del ledere og politikere ynder at sammenligne os med.

Den DNA-streng, der rummer vores arbejdsmoral, er både stor og muskuløs.

Jeg er ikke så naiv, at jeg ikke er bevidst om, at der er folk der pjækker. At en del af de 12 pct. har taget en pjækkedag, der hverken er pga. af sygdom eller godkendt af lederen. Men som jeg har sagt flere gange, er jeg overbevist om, at virkeligheden er mere nuanceret end som så, og jeg vil synes det vil være interessant at få lov at bore lidt i besvarelserne fra Dansk Erhvervs analyse fra starten af denne måned.

De unge menneskers arbejdsmoral er værre end før!

Det omkvæd har alle forældre- og bedsteforældregenerationer sunget gennem tiden. I samme omkvæd lyder det ”…og dengang jeg var ung…”.

For det første vil jeg sige, at alle de forældre og bedsteforældre, der synger med på denne sang, har været unge. Og de er – i hvert fald efter eget udsagn – vokset op og blevet nogle ansvarlige mennesker med meget høj arbejdsmoral. Så mon ikke også det sker for dem, der er unge nu? Det er jo sket for alle generationer hidtil.

For det andet, så hører det med til det at være ung, at man skal begå sine egne fejl, kvaje sig, løbe rundt med hovedet under armen, feste, fjolle og være lettere uansvarlig. Og SÅ finder man en retning, og sine egne ben at stå på, og bliver det, som de ældre generationer kalder, ansvarlig og voksen.

Vi har alle i større eller mindre grad været der. Altså i ungdommen. Og vi har alle lavet fejl, og begået dumheder. Og vi har opdaget, at det vi gør, eller ikke gør har konsekvenser. Senere får vi nogle forpligtelser, der medfører, at det er nødvendigt, at vi har et job og tjener penge.

Når jeg ser mig omkring og kigger på alle de mange unge mennesker jeg kender i min omgangskreds, og som jeg mødte i min tid på Københavns Universitet, så ser jeg ikke den fjerneste tendens til, at de er slappe, useriøse og har en manglende arbejdsmoral. Tværtimod.

Og skulle der være et ungt menneske, der ikke har forstået alvoren i arbejde, ja så skal politikerne nok fortælle dem det via deres reformer, der presser de unge mennesker gennem deres barndom, ungdom og uddannelsessystemet i et tårnhøjt og usundt tempo.

Ungdomsforskere er heller ikke enige i præmissen om, at unge mennesker i dag har en dårligere arbejdsmoral end tidligere generationer. Så heller ikke den del af den danske befolkning og arbejdsstyrke kan vi med rette se skævt til i almindelighed og i forhold til arbejdsmoral i særdeleshed.

Vi gør det godt – lidt for godt

Afslutningsvis vil jeg sige, at når det kommer til vores arbejdsmoral, så gør vi det godt. Måske lidt for godt, hvis vi tager stress, angst og depressionsstatistikkerne med i betragtningen.

Langt, langt de fleste tager deres arbejde meget alvorligt. Og ja, der er naturligvis undtagelser. Der er altid undtagelser. Men de er så langt fra så mange, at det på nogen måde kan retfærdiggøres, at det skal slås stort op.

Det er ret interessant, at hver gang politikere eller erhvervslivets top har fundet et emne, de kan buldre derud af med, kritisere danskerne, og kræve ændret lovgivning, så handler det ofte om meget, meget få mennesker, når det kommer til stykket. Så få, at de forsvinder i det store flertal, og derfor er det helt meningsløst at lovgive på det givne område, og skabe flere rigide regler, når det kæmpestore flertal sagtens kan finde ud af at agere fornuftigt i den store flok, der hedder Danmark.

Det jeg kunne ønske er, at vi får en diskussion om, hvad afbalanceret arbejdsmoral er, så vi får udført vores arbejdsopgaver, men at det ikke bliver på bekostning af vores helbred, familie og livskvalitet.

Jeg har taget hul på diskussionen her, og jeg håber, du er blevet inspireret til at tænke lidt over, hvad arbejdsmoral er for dig. At du har fået lyst til at overveje min positiv og negativ liste over, hvad arbejdsmoral er, og ikke er, og hvordan det hænger sammen med dig og dit liv.

Endelig håber jeg, at du er blevet så optaget af emnet, at du har lyst til at tage det med på arbejde og drøfte med dine kolleger.


Tags

arbejdsglæde, arbejdsliv, Arbejdsmoral, nye erkendelser


Læs mere...