31/01/2022

Kan vi tro på, at vi kan vejre morgenluft?

Om ikke så længe er det fastelavn, hvor børn og barnlige sjæle synger ”Boller op, boller ned, boller i min mave”. 

I morgen, tirsdag den 1. februar, er det – igen, igen – tiden for at regering, folketing og myndigheder synger ”Restriktioner ind, restriktioner væk, restriktioner kommer måske igen”. En sang, vi har hørt en del gennem de sidste snart 2 år.

Ifølge WHO ser vi i Vesteuropa ind i pandemiens slutspil. Det kan vi håbe på, og krydse fingre for, er tilfældet.

Der har været mange ting i de to år, der har været både hårde, anstrengende og angstprovokerende.

Men det er værd, og vigtigt, at huske på, at der også har været en masse gode erkendelser omkring den måde, vi har levet vores liv på, arbejdet på, og været social på. I dette indlæg vil jeg godt slå et slag for, at vi ikke glemmer de gode ting, vi opdagede omkring vores arbejdsliv.

Smittetrykket er stadig tårnhøjt. Antallet af daglige positive test er nu så stort, at det vel snart er mere meningsgivende at fremhæve, hvor mange der er blevet testet negativ.  Det er ikke kun i Danmark, vi oplever vanvittigt høje positive tal, det gælder hele verden.

De sidste to år har sat et stort aftryk i og på os alle; ikke bare herhjemme, men i hele verden. Ingen kan sige sig fri for at have mærket effekten af ”Dengang en lille virus vandrede fra land til land” og efterlod en hel del af sig selv tilbage, hver gang den passerede.

Der er stort set ingen dele af vores liv, der ikke har være påvirket af Covid-19 i større eller mindre grad. Rigtig mange ting blev vendt på hovedet, og vi var tvunget til at finde nye måder at arbejde på, være sociale på, opleve kultur på, holde ferie og meget mere. Og der er stadig områder, hvor vi stadig ikke kan agere frit, fx når vi rejser ind og ud af landet, og når vi opholder os i udlandet.

Vi vil have vores gamle liv tilbage

Alle har været mere eller mindre påvirket af nedlukninger og restriktioner. Vores liv har været behæftet med formaninger om, og henstillinger til, hvad vi måtte/skulle/kunne. Alt sammen noget, der har besværliggjort vores liv.

Vores mentale tilstand har også fået et skud for boven. Rigtig mange har udviklet angst, og af alle dem, der i forvejen havde en angstdiagnose, oplevede rigtig mange en markant forværring. Noget jeg i den grad fik at mærke, og stadig slås med.

For rigtig mange af landets arbejdspladser, og ikke mindst økonomien i erhvervslivet og staten, har det også været en meget barsk periode. Flere virksomheder overlevede ikke Covid-19.

Selvom vi (forhåbentlig) kan se enden på restriktioner, så kan hverken erhvervslivet eller os forbrugere ånde lettet op endnu.

Rigtig mange virksomheder er fortsat økonomisk benhårdt spændt for vognen. Og det vil vare ved i flere år ud i fremtiden. Meget store dele af verden er ikke vaccineret, og udsigten til, at de bliver det, ligger ikke lige om hjørnet.

Det betyder, at der fortsat er mange nedlukninger i verden, der hindrer varer i at blive produceret. Havne og andre, der varetager læsning og omlæsning af skibe, toge og lastbiler, er enten lukkede eller kører på stærkt nedsat kraft. Det skaber store udfordringer med at få varer bragt rundt i verden. Hvilket igen vil betyde større eller mindre prisstigninger. Nok mere forventeligt, at det bliver større prisændringer end mindre.

Problemerne med at få leveret råvarer eller færdigproducerede varer og prisstigninger vil antageligvis føre til, at flere virksomheder enten må lukke, fordi de ikke kan få det, de har brug for, og/eller priserne bliver så høje, at de ikke kan konkurrere med andre.

Der er ikke noget at sige til, at vi rigtig gerne bare vil tilbage til, som det var før Covid-19 skabte forstyrrelser i vores verdensorden og dagligliv.

Hvordan verden og vores nye fodfæste kommer til at se ud fremadrettet, kan jeg ikke sige eller spå om, men hvad jeg kan sige med sikkerhed er, at det ikke bliver som før.

Noget af det, vi har oplevet, i de sidste to år, er mere end ok, vi lader ligge og ikke tager med videre. Jeg kunne fx godt tænke mig, at jeg ikke skal forholde mig til at blive testet mere, eller forholde mig til hvem, og hvor mange, jeg kan være sammen med uden min angst stiger.

Men, og det er vigtigt at holde fast i, så er det ikke alt, vi har oplevet i de to år, der har været skidt. Faktisk har jeg oplevet og observeret en utrolig masse gode erkendelser, hitte-på-somhed, nytænkning og vilje til at finde en god vej i al modstanden.

Alt det vil jeg godt slå et kraftigt slag for, at vi bevarer, når vi skal finde fodfæste i en verden, hvor vi har oplevet, hvor hurtigt livet kan ændre sig, og hvor skrøbeligt, men samtidig stærkt, vores liv er.

En positiv huskeliste

Som jeg skrev tidligere, så har der i de foregående to år været en lang række af erkendelser, nytænkning og opfindelser, som har været, og er, så gode, at vi skal huske at holde fast i dem, når vi finder vores nye fodfæste.

Vi er rigtig gode til at arbejde hjemme

I dag skal man lede længe efter en virksomhed, hvor medarbejderne sidder i storrumskontorer. I hvert fald flere medarbejdere på samme kontor. Uanset om du er introvert eller ekstrovert af natur, så er storrumskontorer utroligt dårligt for koncentrationen og produktions-/ydeevnen. Virksomheder taber med andre ord mange penge på, at de giver deres medarbejdere ringe arbejdsforhold. Medarbejderne får mindre fra hånden.

Ekstroverte klarer sig i sagens natur bedre end introverte i de støjende og forstyrrende omgivelser.

Hertil kommer, at før Covid-19 var det en udbredt holdning, både blandt ledere og medarbejdere, at når en kollega eller medarbejder arbejdede hjemme, så var det en skjult fridag. Antagelsen var, at de ikke lavede særligt meget i modsætning til, hvad de gjorde, når de sad på deres kontor.

Da Mette Fredriksen den 11. marts 2020 sendte alle offentlige medarbejdere på tvunget hjemmearbejde – dem der kunne – og hun samtidig opfordrede det private erhvervsliv til at gøre det samme, medførte det samtidig et holdningsskifte i, hvordan langt de fleste anskuer hjemmearbejde

Fraværet af konstante afbrydelser og forstyrrelser gav ro til at arbejde. Den ro var særlig givende for introverte, da en typisk arbejdsdag ikke giver dem den uforstyrrethed deres natur foretrækker.

Ekstroverte oplevede også, at ro og uforstyrrethed fik sat skub i mængden af opgaver, der blev løst.

Når restriktionerne ikke længere sætter barrierer for vores måde at agere på, så vil jeg godt opfordre alle ledere til at huske på, hvad forskellige og fleksible rammer har af betydning i positiv retning for den enkelte medarbejder i forhold til arbejdsglæde, trivsel, mere udført arbejde og færdige opgaver.

Og jeg vil kraftigt opfordre til, at alle husker på de gode sider af de muligheder de fik under Covid-19, og tage den viden med sig videre. Det vil betyde en masse for deres arbejdsglæde og trivsel.

Møder

Som bekendt blev der afholdt en hel del møder på diverse online platforme. Det kan der siges både positivt og negativt om.

På den negative side, så er det hårdt at være til møde ”på en skærm”, hvis du er det hele dagen. Som mødedeltager misser man en del kropssprog, så det kan være vanskeligt at være mange til møde og finde ud af, hvem der vil sige noget. Det er nemmere at se, når man sidder i samme rum.

På den positive side, så fandt vi ud af, at vi godt kan træffe beslutninger uden at sidde i samme lokale. Og vi kan afholde møder, hvor der ikke skal træffes beslutninger, men hvor et emne eller projekt skal drøftes.

Møderne trak ikke unødvendigt ud, som møder har en tendens til at gøre i de fysiske udgaver. Det at sidde og kigge på en skærm på Teams eller Zoom fik mødedeltagere til hurtigere at gå til biddet i forhold til emnet for mødet.

Fraværet af den daglig transport til og fra arbejde var positivt for stressniveauet

For utroligt mange har det betydet alverden til forskel i deres dagligdag, at de ikke skulle bruge lang tid hver dag på transport til og fra arbejde. At de ikke var tvunget ud på vejene, der er proppet med biler, eller på cykelstier, hvor der ofte er rigtig mange om pladsen, og rigtig mange, der kører meget hurtigt, og ikke altid i overensstemmelse med færdselsloven. Eller at de ikke skulle mase sig ind i bus, tog, metro og stå helt sammenklemt med utallige andre mennesker på samme færd.

Vi har måske nok været klar over i vores underbevidsthed, hvor stressende og trættende det var for vores liv og hverdag, at vi skulle gennem denne transport hver gang vi skulle på arbejde. Men med hjemsendelsen blev det pludselig meget synligt, hvor stressende det var, og er, for os.

Den opvågning og erkendelse har fået mange til at lægge deres liv om. Enten ved at søge andet arbejde, helt ændre karrierevej eller branche, eller flytte.

Uanset hvilke erkendelser du har gjort dig i forbindelse med transport, så håber jeg, du vil tage dem med dig fremover, og huske på, hvordan du kan give dig et (ret sikkert) tiltrængt pusterum, uden det betyder, at du ikke kan arbejde.

Hverdagsopgaver og arbejdsliv hang pludselig bedre sammen

Når vi ikke skulle bruge tid på transport, så fik vi lige pludselig en del tid forærende. Tid vi enten kunne bruge på at få lidt mere søvn. Tid som betød en roligere morgen for mange børnefamilier. Det at mange ikke skulle smøre madpakker, skynde på børnene, haste ud ad døren, og haste ad sted resten af dagen, haste hjem for at hente børn, købe ind, lave mad, vaske tøj osv. osv. havde alt sammen positiv indflydelse på pulsen, stressen og livskvaliteten.

Når børnene blev syge, og ikke nødvendigvis med Covid-19, var det ikke samtidig en melding om ”barns første sygedag” fra en af forældrene. Begge forældre kunne stadig få en masse arbejde fra hånden. Som aleneforældre betød det også en lettelse i, hvordan hverdagen og arbejde hang sammen.

Rejseaktiviteten på pause, eller…?

Nedlukningen medførte også ahaoplevelser på området forretningsrejser.

Mange virksomheder opdagede, at de ikke behøver at flyve medarbejdere rundt i hele verden for at tale ansigt til ansigt med kunder, samarbejdspartnere mv., eller for at løse opgaver.

Selvom verden blev lukket ned, vi ikke kunne rejse, og verden blev stille på grund af fraværet af flyvende flyvemaskiner i luften, og kørende biler på vejene, oplevede virksomheder, at det ikke samtidig satte en prop i fastholdelse og udvikling af samarbejde, projekter og opgaver. Tværtimod var der meget, der fortsatte, blot under andre præmisser.

Fx ved jeg, at på Peters arbejdsplads har de fundet ud af, at der var rigtig mange opgaver i udlandet, der blev løst til alles tilfredshed, selvom deres danske medarbejdere ikke var ”on the spot” i et andet land.

De fik fx etableret og åbnet en helt ny fabrik i USA, selvom alle eksperterne sad i Danmark.

Det har medført, at der er truffet en beslutning om, at al rejseaktivitet fremadrettet er begrænset til et minimum. Det sparer på rejsebudgettet, på medarbejdernes tid, og det er godt for klimaet.

Et andet eksempel jeg hørte om, var om en stor dansk virksomhed, der lever af at sælge store komplekse maskiner, og som tidligere fløj deres medarbejdere rundt i verden for at hjælpe kunderne med at installere, vejlede i brugen af maskinen og reparere maskinerne.

Da der blev sat en stopper for den mulighed, løste de det ved at optage en række videoer, dels til installering, dels til de mest gængse problemer. Opstod der et problem, der ikke var dækket af en video, gik en medarbejder fra det pågældende land rundt med en telefon eller lignende, og fremviste de dele af maskinen den danske ingeniør skulle se for at løse problemet. Ingeniøren kunne ad den vej instruere de stedlige reparatører i, hvordan problemet skulle løses.

Kreativt og innovativt.

Andre og nye måder at sælge produkter på

Rigtig mange virksomheder kom i klemme, da de blev forhindret i at sælge deres varer direkte til deres kunder.

Men det fandt de en løsning på.

En meget lang række af alle mulige forskellige produkter og serviceydelser blev tilgængelig online. Herunder en del af mine produkter og ydelser.

Restauranter, der ikke før havde to-go på programmet, indførte ydelsen, og flere har valgt at fastholde ”ud af huset”- muligheden. Også selvom det igen er muligt at invitere kunder ind i restauranten.

Vores hjerner blev rystet ud af sin slummer

Der er helt sikkert mange flere eksempler på, hvordan vi fik en masse gode ting ud af en svær situation. Jeg synes, det var, og er, enormt fascinerende og meget inspirerende at se, hvordan ledere og medarbejdere ikke lod en virus komme i vejen for, at de fik løst deres opgaver.

Der var så mange ting, vi har taget for givet i rigtig mange år. Metoder og måder, vi løser vores opgaver på.

Jeg synes på mange måder, at vores hjerner var stivnet, og vi var ikke modtagelige for at ændre på vores måde at gøre tingene på. Der var rigtig mange ting vi anså for at være en menneskeret. Ting vi var så vant til at få, uden at skulle gøre noget. Meget vi tog for givet.

Men det ændrede Corona.

Vi blev rystet ud af vores vanetænkning, og det er rigtig sundt, at det sker fra tid til anden.

Jeg vil kraftigt opfordre dig til at huske på de mange gode erkendelser og opdagelser du og andre har gjort på Corona-rejsen, og tage dem med i betragtning, når du skal finde dit nye fodfæste.

Jeg håber for os alle, at vi husker på at ryste hjernen en gang imellem. Ryster os selv ud af vores vanetænkning. Husker, at der er andre måder at gøre ting på. At der er andre måder at løse vores opgaver på og få solgt vores produkter. Ikke mindst håber jeg, at vi husker at udfordre os selv og hinanden på vores metoder, og måder at udføre vores arbejde på. Ikke hele tiden, men med jævne mellemrum.

Jeg vil dog opfordre til, at vi ikke venter til den næste pandemi, men at vi gør det af egen fri vilje og kraft, uden alle de negative faktorer, der er omkring en pandemi.

Mit budskab med dette indlæg er ikke at vi skal se bort fra alt det der har påvirket vores liv negativt, men at vi skal glædes over alle de mange nye opdagelser om os selv og vores arbejdsliv som vi har fundet ud af.

Som jeg var inde på i starten, så har der være utroligt mange omkostninger, både økonomiske og menneskelige, forbundet med tiden med Covid-19.

At der er ting, vi har måtte undvære, og har savnet, og som har medført, at nogle dele af vores liv ikke har kørt, som vi ønsker. Det har jeg dels omtalt i dette indslag, og jeg vil komme ind på det i de kommende opslag, som også kommer til at handle om tiden under og efter Covid-19, og de påvirkninger og savn det har medført i vores sociale liv, mentale liv, og omkring arbejdsglæde og trivsel.


Tags

arbejdsglæde, arbejdsliv, Covid-19, nye erkendelser, rutiner


Læs mere...

Tanker om nytår, 2021 og 2022