Bog

”Stop stressen før angsten tager dig”

Måske en lidt skræmmende titel.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at det også er meningen, for jeg vil virkelig gerne fange din opmærksomhed, og advare dig om, hvad der sker, hvis ikke du gør det.

Stress er ikke til at spøge med 

Jeg behøver ikke vente til jeg ligger på dødslejet med at vide, hvad jeg fortryder allermest i mit liv. Jeg fortryder, at jeg ikke stoppede i tide. At jeg ikke lyttede til min krop, min familie og venner, og ikke mindst mine egne råd.

Symptomerne spænder bredt, og den pris du skal betale, kan være meget høj, hvis du over en lang periode ikke har hørt efter det din krop, har råbt til dig.

Jeg fik ikke stoppet i tide. Jeg fejede min mand, familie og veninder af bordet, som prøvede at trænge igennem til mig, og fortælle mig, at jeg var drejet ind på et helt galt spor.

I årevis overhørte jeg alle signalerne og råbene fra min krop. Jeg pressede mig selv langt forbi, hvad min krop og sind kunne holde til.

På grund af fornægtelse, manglende erkendelse og de andre ting, der drev mig, betaler jeg nu dagligt en høj pris i form af lidelser, der har sat sig kronisk i min krop.

Derfor skrev jeg bogen

Jeg ved godt, at vi lærer bedst, når vi drager vores egne erfaringer i livet.

Alligevel valgte jeg at skrive bogen. Fortælle min historie ærligt og uden filter.

Fortælle, hvad stress, angst og depression har gjort ved mig, mit sind og min krop.

Jeg fortæller hvilke redskaber, jeg har brugt for at generobre det meste af det liv, jeg havde inden, jeg udsatte min krop og sjæl for alt for meget stress.

Og ikke mindst, så beskriver jeg, hvordan jeg har det i dag.

Endelig har jeg lavet en miniguide til pårørende. Det er slemt at være i den krop, hvor stress, angst og depression raser og reagerer. 

Men det er også slemt at stå at se på, og ikke vide, hvad man skal stille op, og hvad man kan gøre.

Jeg har samlet en række gode råd til dig som pårørende. Både set fra min side. Det vil sige, hvad jeg som patient har brug for, og set fra min mands side, som pårørende i en voldsom storm.

Det er mit håb, at min historie, får dig som læser til at stoppe op og give dit liv og krop et stresseftersyn.

Hvis du allerede føler dig nedlagt, så håber jeg, at min bog kan hjælpe dig med både at forstå dig selv bedre, og at du kan bruge nogle af redskaberne.

Bogen er til dig, der er på vej ind i et alvorligt stressforløb.

Til dig, der er på vej ud af et alvorligt stressforløb.

Til dig, der har mærket angst og/eller depression under eller efter stress indtog din krop.

Til dig, der har brug for at vide, hvordan det er for en anden med stress og de voldsomme symptomer, der følger med. Måske finde et fællesskab i genkendelsen i det, jeg beskriver.

Til dig, der vil vide mere om emnet set fra en patients 

Måske du har lyst til at give bogen til et familiemedlem, en ven eller veninde.

Eller måske en kollega, dit team eller afdeling.

Uddrag fra bogen

På vej ud af søvnen denne søndag morgen ved jeg, den er gal. Helt gal. Jeg kan mærke, at min krop er en krigszone af angstfyldte kropsfornemmelser. Angsten hiver, slider, klemmer, presser på alt, hvad den kommer i nærheden af i mit indre. Det er koldt, og det er varmt. Det er smertefuldt, og jeg er angst. Meget angst. Jeg kan ikke undslippe. Det er ved at kvæle mig. Samtidig har jeg behov for at kaste op i forsøget på at slippe af med noget af alt det, der fylder for meget i min krop, og som holder den som fange.

Min mand, Peter, har i den tid vi har været sammen, ikke oplevet så voldsomt et angstanfald. Han aner ikke, hvad han skal stille op med en kone, der kigger på ham med øjne, der er fulde af rædsel. Øjne der tigger ham om at få det til at holde op. Jeg siger ikke noget. I hvert fald ikke forståelige ord. Det er kun lyde, der kommer ud af mig. Lyde, der er en reaktion på det, der sker inden i mig. Og så gråden. Jeg græder af angst og frygt. Angsten over alt det, der sker, og ubehaget ved, at jeg ikke kan styre min krop. Jeg har prøvet det før, men alligevel kan jeg ikke falde til ro i bevidstheden om, at det bliver bedre.

Peter holder om mig. Taler beroligende til mig. Prøver at nå ind til mig. Ind til det menneske han kender som sin kone.

Ganske langsomt klinger angstanfaldet af. Og  bliver jeg træt. Jeg er helt udmattet ovenpå den meget voldsomme og meget fysiske oplevelse. Jeg falder sammen i sengen igen. Peter holder om mig alt imens han fortsætter med at tale beroligende til mig.

Sådan går der lidt tid, og jeg bliver mere rolig, og døser lidt hen. Bedst som vi tror det hele er overstået, starter det forfra. Og vi må hele turen igennem igen.

Til dig, en ven eller veninde, en kollega eller hele afdelingen

Har du spørgsmål om bogen, eller vil du købe flere eksemplarer kan du ringe til mig på telefon 41 26 26 28, eller du kan skrive til mig på christina@coachingbyschneider.dk

"Hold nu op, hvor jeg føler jeg læser om mig selv. Troede kun det var mig og min krop, der havde det sådan"


 Helle

"Jeg har med stor interesse læst din bog, der er meget velskrevet – og som giver stof til eftertanke


Birgit

Bogen er virkelig godt skrevet, fængslende


Martin

En fantastisk og hudløst ærlig bog om stress og hvad det kan udvikle sig til, hvis man ikke er opmærksom på kroppens signaler. Kan varmt anbefales.


Jeanne

Stop stressen før angsten tager dig” af Christina Schneider er en eye-opener for de af hos som er forskånet for at angst har slået en klo i os og hvilket helvede den angstplagede lever i og som kan ramme os alle. Det er en anbefalingsværdig og vedkommende bog, der giver en række råd der kan være til gavn for dem der lever med angst og deres pårørende.


Hans-Jørgen

Både beskrivelserne og billedsproget i bogen rammer fuldstændig plet. Rigtig godt skrevet.


Charlotte

Dejlig bog - Læs den. Virkelig velskrevet og også meget rørende. Fængslende læsning. Svær at lægge fra sig.


Linda

Kontakt

Har du spørgsmål? Er der noget du undrer dig over?
Har du brug for at få opklaret noget?
Tøv ikke med at skrive eller ringe:

Tlf: 41 26 56 28
E-mail: christina@coachingbyschneider.dk

0 of 350