Angst og bekymringer

Er angst og bekymringer blevet en alt for stor del af din hverdag?

Angst er en helt naturlig del af kroppens forsvarsmekanisme. Det samme er bekymringer.

Alle oplever fra tid til anden en følelse af angst i en eller anden grad og af varierende længde.

Forskere vurderer, at ca. 80 procent af vores tanker, er af bekymrende karakter.

Der, hvor det naturlige og almindelige ophører er, når angsten og bekymringerne overtager din hverdag. Når det påvirker din adfærd og handlemønstre i negativ grad, og din livskvalitet er faldet markant.

Du er ikke alene.

Vi er rigtig mange i Danmark - og verden - der lider af angst. Jeg er en af dem. 

Benyt dig af min værktøjskasse

Angst og bekymringer, i mange former, har været en del af mit liv gennem en mange år.

Vigtigst af alt er nok, at jeg har været der. Jeg har gået en masse mil i angstens og bekymringernes spor. Jeg kender til den forpinthed man føler, når angsten sætter ind. Og jeg er der stadig.

Hvis man ikke selv har prøvet at have angst, eller grebet af overdrevne bekymringer, er det meget vanskeligt at forstå, og sætte sig ind i. Oven i angsten, som er vanskelig nok i sig selv at håndtere, kan det give dig en stor ensomhedsfølelse.

Jeg er ikke læge eller psykolog, men du vil møde et menneske, som meget langt hen ad vejen vil vide, hvad du gennemgår, og kender til det. Jeg ved, hvor vanskeligt det er at være i kroppen, når angsten raser. Jeg ved hvordan frustration og afmagt kan overtage dit sind, når angsten ikke vil klinge af, men bare bliver ved.

 Herudover kan jeg nævne at:

  • Jeg har været igennem forskellige behandlingsforløb, terapiforløb og medicinering.
  • Jeg er blevet præsenteret for en lang række af redskaber, som i forskellige situationer, skal hjælpe mig med at genskabe kontrollen. Jeg har derfor en stor praksiserfaring med, hvordan de bruges, og hvad der kan erstatte et redskab, hvis der er et, eller flere, du ikke synes virker for dig.
  • Jeg er blevet undervist i angst og bekymringer, og en lang række teorier omkring emnet. Både som patient og som studerende. Undervisningen har blandt andet handlet om, hvorfor vi får det, hvad der sker i kroppen, og hvordan de forskellige teorier skal hjælpe dig.
  • Hertil kommer, at jeg har læst en meget lang række fagbøger og artikler om emnet.

Et møde blandt ligemænd

Har du brug for at tale med et menneske, som ved, hvad du taler om, og som kan give dig en kærlig hånd i en retning med større kontrol, så skriv til mig på christina@coachingbyschneider.dk eller ring på telefon 41 26 56 28 for tidsbestilling.

 Har du spørgsmål, eller er der noget du vil have uddybet, er du velkommen til at ringe eller skrive. 

Kontakt

Har du spørgsmål? Er der noget du undrer dig over?
Har du brug for at få opklaret noget?
Tøv ikke med at skrive eller ringe:

Tlf: 41 26 56 28
E-mail: christina@coachingbyschneider.dk

0 of 350